Guide: Sådan grænsehandler du i Tyskland
Det er nemt at grænsehandle i BorderShop og få fat i de gode tilbud på alt fra sodavand, øl og spiritus til slik, husholdningsartikler og meget mere.
Men er det første gang, du besøger en grænsehandelsbutik, vil du måske gerne være sikker på om du skal tage pas med, hvor meget skal du købe, før det betaler dig, og hvordan er det nu lige med eksporterklæringen?
Læs med. Vi guider dig til at grænsehandle.
Tag til Tyskland for at grænsehandle
-
1
1. Køb færgebillet
-
2
(2. Udfyld evt. en eksporterklæring og pak pas/kørekort/sygesikringsbevis)
-
3
3. Nyd turen ombord på færgen
-
4
4. Gå i BorderShop
-
5
5. Nyd turen hjem med færgen
BorderShop er umiddelbart ligesom enhver anden butik. Du lægger varer i kurven, betaler ved kassen og kører hjem.
Dog skal du tage færgen til og fra Tyskland og være opmærksom på, hvad du køber. Der er nemlig særlige forhold, hvis du køber øl, vin, spiritus og sodavand.
Køber du øl, cider eller sodavand?
Når du køber pantfrie varer som øl, cider eller sodavand, skal du udfylde en eksporterklæring og tage dit pas/kørekort/sygesikringsbevis med til BorderShop. Navnet på eksporterklæringen og dit pas/kørekort/sygesikringsbevis skal stemme overens.
Du udfylder eksporterklæringen online eller i butikken.
TIP: Se vores FAQ for de hyppigst stillede spørgsmål om BorderShop.
Hvor meget skal du købe før det betaler sig?
Der er masser af penge at spare ved at grænsehandle i BorderShop, men for hvor meget – eller hvor lidt – skal du egentlig købe, før turen ud og hjem betaler sig?
Svaret kommer an på bl.a. disse faktorer:
- Hvor langt har du til Puttgarden eller Rostock?
- Hvor langt kører din bil på literen?
- Hvad giver du for en liter benzin/diesel?
Eksempel: Hvis du kører fra Nykøbing Falster eller Maribo i en nyere bil, vil du typisk kun skulle købe for omkring 400 kr. øl og sodavand, før din tur kan betale sig.
Kommer du fra København i en bil af ældre dato, vil du bare skulle købe for ca. 900 kr. øl og sodavand før grænsehandel kan betale sig. Og det er endda medregnet slidtage på bilen.
Uanset om du kommer fra Hovedstaden, Lolland eller Falster, så kan en tur til BorderShop altså betale sig ved indkøb for under 1.000 kr. Og husk – jo mere du køber, jo mere sparer du – og jo mere kan det betale sig.
TIP: Bestil en 1-dagsbillet til færgen på scandlines.dk.
Online grænsehandel med pre-order
Vil du grænsehandle i BorderShop på den effektive måde? Så skal du lave en pre-order på bordershop.com.
En pre-order er en forudbestilling, som er pakket og klar, når du kommer til BorderShop, og vi leverer den direkte til dit bagagerum.
Læs mere om pre-order